Bliv Ø-bo

 
Askø-Lilleø er et attraktivt stille og roligt sted at bo, midt i det smukke smålandshav.
 
Et ideelt sted at bo, hvis man er til natur - fiskeri - sejlads i lystbåde eller kajak samt jagt på fasaner og harer (ved medlemskab af jagtforeningen).
 
Sommerhusene er billige - og der er billige bådpladser.

Børnevenlig strand med badebro og et grønt område, hvor der er en stor legeplads under anlæg. Her er højt til himlen og man kan opleve stilhed, som er svær at finde andre steder.
 
Men også for de, der gerne vil kombinere et roligt bosted med sit selvstændige erhverv eller hjemmearbejdsplads er gode nyheder i sigte.
 
Sommerhusområdet på Askø Strandvig er tilsluttet et nyrenoveret moderne biologisk rensningsanlæg, og Askø Vandværk leverer vand af høj kvalitet til alle på Askø.
 
SEAS har i 2013-2014 fornyet alle EL-kablerne på Askø-Lilleø, og samtidig er der nedlagt fibernet. Der er lagt nyt søkabel til øerne og dermed er forsyningssikkerheden for strøm i top, og fibernetadgang en realitet.
Askø/Lilleø blev Danmarks første GigaBit-Ø den 4/12-2014
 
Hvis du søger et sommerhus eller en byggemodnet grund kan du måske blive fristet ved at læse på Ny fritidshusejer ?
 
Du kan finde aktuelle boliger, sommerhuse og grunde til salg på siden Boligmarked.
 
Sammen med foreningen af danske småøer kører der en kampagne til fremme af bosætning. Kampagnen har en hjemmeside med mere information: blivøbo.nu